Hvordan styrker det danske luftvåben klinisk pleje i luften?

Deployed Medical & Healthcare-afdelingen arrangerer en konference om den medicinske støtte til den fremtidige slagmark - fra doktrin til levering fra 10 - 12 April 2019

I tilfælde af nødvendighed i et taktisk felt er MEDEVAC løsningen. I et sådant miljø kan det dog ikke være enkelt. Det er en meget kompleks procedure, der kræver meget tid til forberedelse og træning. Nødboringsprogrammer skal være specifikke for at sikre hurtig transport af patienten i sikkerhed og effektivitet.

Derfor er Det Kongelige Danske Luftstyr på nuværende tidspunkt i færd med at udvikle kapacitetsudviklingsprocessen for at integrere hærens kirurgiske team i dets eksisterende MEDEVAC Intensive Care Unit Module.

Det startede igen i foråret 2014, hvor der blev samlet et team af kirurger fra Royal Danish Airforce (RDAF), Army Surgeon Team og et kirurgisk team fra Aalborg Universitetshospital for at diskutere fremtidigt samarbejde, fælles militær medicinsk kapacitet og konceptudvikling. Resultatet af mødet var et forsøg på at gennemføre Army Surgical Team (Damage Control Surgery) holdet i den eksisterende RDAF MEDEVAC Intensive

Care Unit Module. De ønskede at svare på spørgsmålet: Kan vi udføre kirurgi, dvs. kan vi lægge levende væv på en ECMO-maskine i et fly lige før det tager afsted?
For at prøve dette blev der udført en levende øvelse i en militær indstilling, hvor de danske navneforseglinger, også kaldet Frogman Corps, landede på en strand fra en Hercules C130J, med et medlem af gruppen alvorligt såret fra skydevåben, simuleret af en svin. Det blev derefter evakueret fra stranden ind i lastrummet i Hercules, hvor det danske hærs kirurgiske hold var klar og forventedes at gennemføre skadekontroloperation i 60 minutter.

Jeg gik til flyvekirurgernes konference i Ramstein i marts 2015 og hørte en præsentation fra US Air Force om udviklingen af ​​en luftbåren skadekontroloperation på genoplivningsdummier. På det tidspunkt havde vi flyvet levende væv i seks måneder. I øjeblikket forsøger vi at få tilladelse til at integrere vores operationsrum i vores eksisterende moduler og flyve dem. Vi har i alt fire moduler i form af containere, der var
opfundet næsten 25 år siden: en bruges til evoluering af Ebola; en platform til integration af kirurgisk bord; modul A som en normal patienttransport enhed modul B som en ICU intensivpleje enhed.

Det Kongelige Luftvåben skal kontrollere og bevilge, at vores medicinsk udstyr er holdbart og sikkert under flyvningen, og det er en tung proces, da der er mange flyve- og flygeledningselementer til det. Desuden vejer et kirurgi bord omkring 300 kilo, og de G-kræfter, der opstår under flyvningen, skal testes. Desuden er vores moduler 25 år gamle, og gulvbelægningen er ikke lavet til at bære 300 kilo i 30 gange 30 centimeter, så
det skal genoprettes. Vi arbejder på at flyve kirurgisk bord lige i sommer, når vores hærkirurgiske hold kommer tilbage fra Irak. Dette er en del af kapacitetsudviklingsprocessen, som vi i øjeblikket gennemgår, og vores øverstkommanderende skal beslutte, om han ønsker skalerbarheden; hvis han gør det, kan vi dele denne kapacitet med vores NATO-partnere.

Hvordan vil dit luftvåbnes innovative tilgang til forsendelsespleje yde støtte
klinisk levering til fremtidige operationer?

LÆS MERE I DOKUMENTET

Dansk luftmedicinsk service