Hvordan teknologiske forstyrrelser ændrer fremtiden for sundhedsvæsenet

Teknologisk forstyrrelse transformerer alle aspekter af fremtidens sundhedspleje: fra hvordan patienter diagnosticeres til hvordan de bliver behandlet. Avancerede teknologier som kunstig intelligens, Internet of Things eller 3D-print er ikke længere en sci-fi-fantasi. De kommer hurtigere ind på sundhedsmarkedet, end vi tror.

I 2016 var det globale digitale sundhedsmarked til en værdi af 179.6 milliarder USD. I 2025 forventes det at skyde op til 536.6 milliarder USD. Den hurtige vækst i det næste årti vil bringe en forandring, der kan redde mange liv. Men med nye udviklinger i fremtidens sundhedsvæsen kommer også nye udfordringer, og forskerne bliver nødt til at tage fat på dem snart.

Future of Healthcare: Bedre diagnose med AI

Kunstig intelligens (AI) kan løse problemet med fejldiagnosticering samt gøre hospitalernes arbejdsgange mere effektive. For eksempel lancerede forskere for nylig et AI-program, der pålideligt fortolker mammografi. Den kan diagnosticere en patient 30 gange hurtigere end en menneskelig læge med 99 % nøjagtighed. Til sammenligning giver halvdelen af ​​mammografierne i øjeblikket falske resultater. AI kan øge nøjagtigheden fra 50 til næsten 100 procent og gøre det hurtigere end et menneske.

Ud over det kan AI hjælpe læger med at få adgang til medicinsk viden. En algoritme kan huske hele den eksisterende medicinske viden og give læger information, der er relevant for deres sag ved at matche databasen med en patients helbredsjournaler.

Anvendelse af kunstig intelligens i medicin vil ikke kun fremskynde processer, men også reducere omkostningerne og tage en belastning af underbemandede medicinske faciliteter.

Realtidsadvarsler takket være IoT

Internet of Things (IoT) har været i vores hjem, lommer og biler i et stykke tid nu. Men med mere avancerede medicinske teknologier bliver vi nu introduceret til et nyt koncept – Internet of Medical Things.

Hvad bruges Internet of Medical Things egentlig til? Det kan være nyttigt til automatisk eller semi-automatisk lægemiddeladministration, især for ældre patienter. Bærbare diagnostiske enheder kan også hjælpe med at spore vitale funktioner og hjerteydelse. Sammen med kraftfuld kunstig intelligens kan IoT-enheder desuden analysere testene og sende rapporter til lægens kontor. I nødsituationer vil enheder som højteknologiske pacemakere endda sende alarmer til hospitalet og få hjælp på vej til en bedre fremtid for sundhedsvæsenet.

Fremtidens sundhedsvæsen, akutbehandling bliver digital

ECG-MONITOR-DEFIBRILLATORIkke kun telefoner bliver mindre, det samme bliver medicinsk udstyr. Flere bærbare forestillingsmaskiner vil give akutlæger bedre information på stedet og på vej til hospitalet. Point of care ultralydsmaskiner kan identificere skader, såsom blødning i maven, galdesten, nyreobstruktioner eller akut hjertesvigt.

For fremtidens sundhedsvæsen vil nye muligheder for telemedicin også gøre det lettere at konsultere specialister rundt om i verden. Vi er ved at se flere og flere ED-behandlingsrum udstyret med kameraer og højhastighedsinternet. Dette er især vigtigt for landdistrikter, der ikke har adgang til en speciallæge.

Augmented Reality operationer

google-glass-ambulance-surgeryAugmented Reality kan bruges til meget mere end at lave spil som PokemonGo. AR kan give patientinformation i realtid til kirurger under både enkle og komplekse procedurer.

Kirurger vil være i stand til at indtaste en patients MR-data og CT-scanninger i et AR-headset og overlejre specifik patientanatomi oven på deres krop, før de rent faktisk skal opereres. For første gang i historien vil det være muligt nøjagtigt at visualisere knogler, muskler og indre organer uden selv at skulle skære en krop op.

Hvad med sikkerhed?

3D printed model of a childs heartAlle disse nye teknologier for fremtidens sundhedsvæsen lover bedre arbejdsgange, forbedret effektivitet og flere reddede liv i det lange løb. Men før vi når dertil, er der nogle alvorlige udfordringer for højteknologisk sundhedsvæsen.

Den største hindring er cybersikkerhed. Dette er især vigtigt i tilfælde af medicinske IoT-enheder. Tilsluttede enheder har et dårligt ry for sikkerhed og af gode grunde. Producenter bruger ofte forældede operativsystemer og springer sikkerhedstests over, hvilket udsætter brugerne for risiko for cyberangreb.

I et chokerende eksperiment fra 2018 deaktiverede et par sikkerhedsforskere en implanterbar insulinpumpe på afstand og tog total kontrol over et pacemakersystem. I et andet eksperiment blev et simuleret menneske iStan tortureret og dræbt med sin tilsluttede pacemaker. Disse simuleringer viser, at sikkerhedssårbarheder i medicinsk udstyr kan være dødelige for patienter.

IoT-enheder, der udelukkende bruges i hjemmet, kan være krypteret med en VPN installeret direkte på Wi-Fi-routeren. VPN, eller Virtual Private Network, krypterer internettrafikken og forhindrer tredjeparter i at få adgang til datastrømmen til og fra en enhed. Desværre virker denne strategi ikke for on-the-go enheder som pacemakere. Når en bruger er uden for deres sikre netværk, er de tilbøjelige til at hacke igen.

 

Fremtiden for sundhedsydelser

By nogle skøn, vil den forventede levetid være 4.4 år højere for både kvinder og mænd over hele kloden i 2040. Højteknologisk sundhedspleje vil uden tvivl spille en vigtig rolle for at opnå det tal.

Men der er en alvorlig trussel over fordelene ved teknologi inden for medicin. Man kan sagtens forestille sig en fremtid, hvor medicinsk udstyr bliver brugt af cyberkriminelle til at afpresse eller torturere patienter. Brugere bør ikke have brug for teknologisk ekspertise for at sikre deres enheder med hjemmelavede teknikker. Sikkerhedsforanstaltningerne skal være en integreret del af produktudviklingen fra dag ét for at sikre alle patienters sikkerhed.

 

Har måske også