Sårinfektioner: hvad forårsager dem, hvilke sygdomme de er forbundet med

Sårinfektioner omtales generelt som operationssår. Sår er aldrig sterile, men i de fleste tilfælde bliver de ikke inficerede, fordi immunsystemet er i stand til effektivt at fjerne forurenende stoffer

Men en kompleks interaktion mellem faktorer, der afhænger af patienten (alder, ernæringsstatus, hypovolæmi, dårlig vævsperfusion, fedme, diabetes, indtagelse af steroider eller andre immunsuppressiva), sårets karakteristika (f.eks. tilstedeværelse af hæmatomer eller sepsis), de tilstedeværende mikrober (mængde, virulens og mikromiljøkarakteristika) og selve den kirurgiske operation (kontamination af miljøet, instrumenter eller andet materiale, der bringes ind i operationsstuen, operationens varighed, hypotermi) kan føre til fremkomsten af ​​infektiøse processer.

BEHANDLING AF FORBRÆNDINGER I REDNINGSFUNKTIONER: BESØG SKINNEUTRALLSTANDEN PÅ NØD-EXPO

Symptomer og sygdomme forbundet med sårinfektioner

Sårinfektion kan være forbundet med:

  • feber
  • varme, røde, smertefulde og hævede sår
  • ildelugtende sår
  • svimmelhed eller hurtig hjerterytme

Hvad er sårinfektioner?

De vigtigste mikroorganismer, der er ansvarlige for sårinfektioner, omfatter:

  • Staphylococcus aureus
  • koagulase-negative stafylokokker
  • Enterokokker
  • Escherichia coli
  • Pseudomonas aeruginosa
  • Enterobacter
  • Proteus mirabilis
  • Klebsiella pneumoniae
  • Candida albicans
  • Gruppe D streptokokker
  • andre streptokokker
  • andre aerobe Gram-positive
  • Bacteroides fragilis

I de fleste tilfælde er der tale om bakterier, der normalt findes i patientens flora, fx på hud og slimhinder.

Af særlig bekymring for det medicinske samfund i dag er eksistensen af ​​flere stammer af disse mikrober, som er resistente over for behandling; methicillin-resistente staphylococcus aureus og vancomycin-resistente staphylococcus aureus er af særlig bekymring.

Sårinfektioner: pleje og behandling

Behandling af sårinfektioner involverer rensning af såret, og i alvorlige tilfælde kan antimikrobielle midler anvendes (cephalosporiner, penicillin, vancomycin, linezolid, daptomycin, telavancin, ceftarolin, fluorquinoloner eller metronidazol, nogle gange i kombination).

Det kan også være nødvendigt at fjerne suturer og dræne det inficerede område.

Ansvarsfraskrivelse: De givne oplysninger er en generel vejledning og erstatter på ingen måde medicinsk rådgivning.

Hvis du føler dig utilpas, skal du kontakte din læge eller gå til den skadestuen.

Læs også:

Hyperbar ilt i sårhelingsprocessen

Hvordan kan man hurtigt og nøjagtigt identificere en patient med akut slagtilfælde i præhospital?

Sår og sår: Hvornår skal man ringe til en ambulance eller gå på skadestuen?

Nedskæringer og sår: Hvordan man fortæller, om de er smittet, og hvordan man behandler dem

Kilde:

Humanitas

Har måske også