Næsekanylen er et instrument, der bruges til at understøtte åndedrætsaktivitet (kunstig ventilation) under iltbehandling

Iltbehandling refererer til administration af ilt til patienten til terapeutiske formål, som en del af en terapi i tilfælde af kronisk respirationssvigt (såsom ved kronisk obstruktiv lungesygdom, kronisk bronkitis, astma og nogle kræftformer) og akut respirationssvigt (som f.eks. i nødstilfælde, traumer, chok).

Hvornår bruges iltbehandling?

Iltbehandling generelt er nødvendig i alle situationer, der involverer en reduktion af iltniveauet (PaO2) i blodet.

Især næsekanylen er særligt velegnet til kronisk iltbehandling i hjemmet, dvs. udføres hjemme hos patienten eller uden for hospitalet, hvor der kræves lave iltstrømme.

De patologier, hvor det normalt bruges, er:

• kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL);
• kronisk bronkitis;
• astma;
• bronkiektasi;
• interstitiel sygdom;
• avanceret kardio-respiratorisk insufficiens;
• avanceret stadium tumorer;
• avancerede neurodegenerative sygdomme;
• cystisk fibrose;
• lungeemfysem.

Hvordan ser en næsekanyle ud?

Næsekanylen består af to små rør, der føres ind i næsen og sikres ved deres passage bag ørerne og under hagen, hvor næsekanylen er forbundet med en kanyle, som igen er forbundet med iltforsyningskilden som f.eks. et reservoir af ilt i gasform (cylinder).

Kanylen kan variere i længde, fx 5 eller 10 meter.

En lignende operation er O2-sonden eller O2-røret, men med et enkelt rør, der dog skal nå dybt ind i nasopharynx.

Patienten, i tilfælde af en næsekanyle, skal trække vejret gennem næsen og ikke gennem munden.

Fordele og ulemper ved næsekanylen

Næsekanylen leverer lave flows: 0.5 til 4-5 l/min, men takket være den kan patienten tale, spise eller drikke og er normalt godt tilpas.

Hvis enderne, der kommer ind i næseborene, er for ubehagelige, kan de forkortes med en saks.

Øget flow med 1 liter ilt pr. minut gennem næsekanyler svarer generelt til indåndingsluft med en iltkoncentration på 24 %; tilføjelse af 2 liter ilt til en koncentration på 28 %, og så videre, tilføjelse af 4 % for hver yderligere liter ilt til den omgivende luftkoncentration (som er 21 %).

Højflow næsekanyle

High flow næsekanylen består af en kompressorenhed, en mixer, en aktiv befugter, et opvarmet kredsløb og endestykket – lavet af blød, tyk silikone – som placeres foran patientens næsebor.

Målet er at levere fugtet og varm ilt med justerbar FiO2 gennem flow på op til 60 l/min.

Denne iltbehandling har fordelen ved at reducere anatomiske døde rum, give en konstant og justerbar FiO2, garantere god befugtning, men frem for alt give en PEEP-effekt (positivt endeekspiratorisk tryk, der rekrutterer alveolerne ved at forbedre udvekslingen).

Det bruges ofte i intensiv eller sub-intensiv pleje, fordi det er et godt alternativ til non-invasiv ventilation.

Komfort er ofte ikke ideel for patienten, men de kliniske resultater er fremragende.

Læs også:

Emergency Live endnu mere...Live: Download den nye gratis app til din avis til IOS og Android

Ilt-ozonterapi: For hvilke patologier er det indiceret?

Hyperbar ilt i sårhelingsprocessen

Venøs trombose: Fra symptomer til nye lægemidler

Præhospital intravenøs adgang og væskegenoplivning i svær sepsis: en observationskohorteundersøgelse

Hvad er intravenøs kanyle (IV)? De 15 trin i proceduren

Kilde:

Medicina online