Symptomer på astmaanfald og førstehjælp til syge

Astma er en åndedrætssygdom, der påvirker dine lunger. Det forårsager gentagne episoder med hvæsende vejrtrækning, åndenød, trykken for brystet og hoste om natten eller tidligt om morgenen

Astma kan kontrolleres ved at tage medicin og undgå de udløsende faktorer

Men når symptomerne bliver værre, kaldes det et astmaanfald. Astma rammer mennesker i alle aldre og starter ofte i barndommen.

Astma er mere almindelig hos voksne kvinder end voksne mænd.

Astma er den førende kroniske sygdom hos børn.

Hvad sker der, når et astmaanfald bliver ubehandlet?

Et astmaanfald er en pludselig forværring af astmasymptomer forårsaget af opstramning af musklerne omkring dine luftveje (bronkospasmer).

Under astmaanfaldet bliver slimhinden i luftvejene også hævet eller betændt, og der dannes tykkere slim, mere end normalt.

Forskellige symptomer på et astmaanfald kan omfatte:

Kraftig hvæsen ved vejrtrækning både ind og ud

  • Hoste der ikke stopper
  • Meget hurtig vejrtrækning
  • Trykken for brystet eller tryk
  • Strammet hals og brystmuskler, kaldet tilbagetrækninger
  • Besvær med at tale
  • Følelser af angst eller panik
  • Blegt, svedigt ansigt
  • Blå læber eller fingernegle
  • Eller forværrede symptomer på trods af brug af din medicin

Varigheden af ​​et astmaanfald kan variere

Det afhænger mest af, hvad der forårsagede det, og hvor længe luftvejene var betændt.

Milde episoder kan kun vare et par minutter; mere alvorlige kan vare fra timer til dage.

Milde anfald kan forsvinde spontant eller kan kræve medicin, typisk en hurtigvirkende inhalator.

Men ved akutte astmaanfald, hvis du ikke får tilstrækkelig behandling, kan du i sidste ende være ude af stand til at tale og kan udvikle en blålig farve omkring dine læber.

Denne farveændring, kendt som 'cyanose', betyder, at du har mindre og mindre ilt i dit blod.

Uden umiddelbar aggressiv behandling i en skadestuen eller intensiv afdeling, kan du miste bevidstheden – det kan endda være livstruende. (WebMD)

Alle, der lever med allergisk astma, kan hjælpe med at beskytte deres helbred ved at lære det grundlæggende om astma førstehjælp.

Astma handlingsplan

Et godt forebyggende skridt er at lave en astmahandlingsplan med din læge.

En astmahandlingsplan kan hjælpe dig med at være forberedt, hvis dine symptomer blusser op.

Hvis du har et allergisk astmaanfald, skal du behandle dine symptomer med det samme.

Hvis dine symptomer er milde, skal du tage din hurtiglindrende medicin.

Du skal føle dig bedre efter 20 til 60 minutter.

Hvis du får det værre eller ikke bliver bedre, skal du straks søge lægehjælp.

Ring efter akut lægehjælp og tag disse trin, mens du venter på, at der kommer hjælp.

Handlingstrin:

Tag medicin og gå væk fra triggere – Så snart du bemærker symptomer på et astmaanfald, såsom hvæsen eller trykken for brystet, skal du tage din redningsinhalator.

Vær opmærksom på, om du har udsat dig selv for allergener, der udløste din astma, såsom kæledyr eller cigaretrøg.

Bevæg dig væk fra enhver kilde til allergener.

Bed nogen om at blive hos dig – Det er risikabelt at være alene, hvis man får et astmaanfald.

Lad nogen i dit nærområde vide, hvad der sker.

Bed din ledsager om at blive hos dig, indtil dine symptomer forbedres, eller akut hjælp ankommer.

Sid oprejst og prøv at bevare roen– Under et astmaanfald er det bedst at være i en oprejst stilling.

Læg dig ikke ned. Det hjælper også at forsøge at bevare roen, da panik kan forværre dine symptomer.

Prøv at tage langsomme, stabile vejrtrækninger.

Fortsæt med at bruge redningsmedicin som anvist – Hvis dine symptomer er alvorlige, så brug din redningsmedicin, mens du venter på hjælp.

Følg instruktionerne, som din læge eller apotekspersonale har givet for at bruge din redningsmedicin i en nødsituation.

Tøv ikke med at ringe efter akut hjælp, hvis du oplever astmasymptomer.

Et astmaanfald kan hurtigt forværres, især hos børn. (Sundhedslinje)

Astma kan håndteres

At holde sig til din behandlingsplan kan hjælpe med at forhindre, at dine astmasymptomer forværres.

Hvis du tager flere behandlinger, men stadig oplever symptomer, har du muligvis brug for mere hjælp til at håndtere din tilstand.

Din læge kan anbefale en kombination af receptpligtig medicin, komplementære terapier og livsstilsændringer.

Disse muligheder kan hjælpe dig med at håndtere tilstanden mere effektivt.

Referencer

"Astma." Centers for Disease Control and Prevention, Centers for Disease Control and Prevention, 14. april 2020, www.cdc.gov/astma/default.htm.

"AAFA." Fakta om astma | AAFA.org, www.aafa.org/astma-facts/.Astmaanfald
https://www.webmd.com/asthma/asthma-attack

"Astmaanfald." ACAAI offentlige websted, 8. januar 2019, acaai.org/astma/symptoms/astma-attack.

Donnelly, Christina. "Allergisk astmaanfald: Hvornår skal du på hospitalet?" Healthline, 13. marts 2019, Allergisk astmaanfald: Hvornår skal du på hospitalet?

"Astma." National Heart Lung and Blood Institute, US Department of Health and Human Services, www.nhlbi.nih.gov/health-topics/astma.

Astma handlingsplan
https://www.lung.org/getmedia/1bb7284c-4b2b-45da-b54d-c24012207957/asthma-action-plan.pdf

Læs også

Emergency Live endnu mere...Live: Download den nye gratis app til din avis til IOS og Android

Astma: Symptomer og årsager

Bronkial astma: Symptomer og behandling

Bronkitis: Symptomer og behandling

Bronchiolitis: Symptomer, diagnose, behandling

Ekstern, indre, erhvervsmæssig, stabil bronkial astma: årsager, symptomer, behandling

Brystsmerter hos børn: hvordan man vurderer det, hvad der forårsager det

Bronkoskopi: Ambu satte nye standarder for endoskoper til engangsbrug

Hvad er kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)?

Respiratory Syncytial Virus (RSV): Hvordan vi beskytter vores børn

Respiratory Syncytial Virus (RSV), 5 tips til forældre

Spædbørns syncytiale virus, italienske børnelæger: 'væk med covid, men det vil komme tilbage'

Italien / pædiatri: Respiratory Syncytial Virus (RSV) En førende årsag til hospitalsindlæggelse i det første leveår

Respiratorisk syncytialvirus: en potentiel rolle for ibuprofen i ældre voksnes immunitet mod RSV

Neonatal åndedrætsbesvær: Faktorer, der skal tages i betragtning

Stress og angst under graviditet: Sådan beskytter du både mor og barn

Åndedrætsbesvær: Hvad er tegnene på åndedrætsbesvær hos nyfødte?

Akut pædiatri/neonatal respiratorisk distress syndrom (NRDS): årsager, risikofaktorer, patofysiologi

Respiratory Distress Syndrome (ARDS): Terapi, Mekanisk Ventilation, Overvågning

Bronchiolitis: Symptomer, diagnose, behandling

Brystsmerter hos børn: hvordan man vurderer det, hvad der forårsager det

Bronkoskopi: Ambu satte nye standarder for endoskoper til engangsbrug

Bronchiolitis i pædiatrisk alder: Respiratory Syncytial Virus (VRS)

Lungeemfysem: Hvad det er, og hvordan man behandler det. Rygningens rolle og vigtigheden af ​​at holde op

Lungeemfysem: Årsager, symptomer, diagnose, test, behandling

Bronchiolitis hos spædbørn: Symptomer

Kilde

Beaumont skadestue

Har måske også