Pulsoximeter eller Saturimeter: nogle oplysninger til borgeren
Pulsoximeteret, også kendt under udtrykket saturation meter, er en slags klip, der normalt placeres på en finger (pegefingeren) for at måle iltmætningen og hjertefrekvensen (BPM) hos en person
Det bruges i flowmetri, en ikke-invasiv og indirekte teknik, der giver os information om procentdelen af ilt bundet til hæmoglobin (blodprotein) i arterielt blod.
Den kan også bruges i hjemmet.
Saturimeter, hvad måler fingerpulsoximeteret?
Som vi nævnte tidligere, måler pulsoximeteret iltmætningen i blodet og omtales som SpO2.
I praksis kan vi kende procentdelen af hæmoglobin mættet med ilt i forhold til hæmoglobinet i blodet.
I en nøddeskal ved vi, om dine lunger tager nok luft ind.
I de fleste tilfælde bæres dette medicinske udstyr på vores hånds pegefinger, men det kan også placeres på øreflippen.
Spædbørn placeres på håndfladen, håndleddet eller foden.
Hvorfor bruges pulsoximeteret på en finger?
Pulsoximeteret bruges på en finger, da det består af adskillige kapillærer.
For at bruge dette medicinske instrument under optimale forhold er det vigtigt at have varme fingre.
Inden brug er det derfor en god idé at gnide fingrene sammen for at opnå en optimal måling.
Desuden bør man ikke have negle (ægte eller falske), der er for lange eller belagt med neglelak (selv gel), ellers vil procenterne blive forvrænget.
Derudover skal fingeren være godt rengjort.
På hvilken finger måles mætningen?
Det er notorisk, at pulsoximeteret bæres på håndens pegefinger.
Hvordan virker saturationsoximeteret?
Driften af pulsoximeteret er mere kompleks, end man skulle tro.
I en nøddeskal består dette medicinske udstyr af to dele.
Den første er en skærm, hvorigennem beregningen og resultatet af målingen vises.
Den anden er derimod selve instrumentdelen, altså den klemme, der sætter sig fast på fingeren, nærmere bestemt fingerspidsen og neglen.
Værdierne estimeres ved hjælp af en elektronisk processor og et par lysgivere: den ene er rød, mens den anden er infrarød.
Hvad er de optimale pulsoximeterværdier?
Normale iltningsreferenceværdier (SpO2) bør være mellem 95 og 98 procent.
Dette tal bør ikke falde under 95 procent, mens optimale værdier er mellem 97 og 98 procent.
I dette tilfælde defineres derfor personens mætning og respirationsfunktion som normal.
Afhængigt af den procentvise variation kan vi løbe ind i visse problemer:
- Hvis værdien er 100 procent, har vi at gøre med et tilfælde af hyperventilation;
- Hos forsøgspersoner med værdier mellem 90 og 95 procent har vi hypoxi;
- Under 90 pct. skal vi kontakte 112 med det samme, især hos patienter med lungesygdomme, høj feber, hoste og 'luftsult'.
Hvornår er mætningen lav?
I tilfælde, hvor værdien er under 95 procent, er saturation defineret som lav, og kan differentieres på følgende måder
- mild (91-94 pct.);
- moderat (86-90 pct.);
- alvorlig (under 85 pct.).
Hvor høj skal mætningen være hos en ældre person?
For en ældre person bør den normale mætningsværdi angivet ved plussimetri være 95 pct.
Denne procentdel indikerer en god sundhedstilstand, som i høj grad afhænger af alder og tilstedeværelse eller fravær af lunge- og luftvejssygdomme.
Hvornår skal man bruge pulsoximeteret?
Pulsoximeteret bruges normalt til patienter med astma, lungebetændelse, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), medfødte hjertefejl, hjertesvigt, akut åndedrætsbesvær syndrom (ARDS) og søvnapnø.
Dette medicinske værktøj gør det derfor muligt at overvåge patientens helbredstilstand og forudse enhver forringelse.
Læs også
Emergency Live endnu mere...Live: Download den nye gratis app til din avis til IOS og Android
Udstyr: Hvad er et mætningsoximeter (pulsoximeter) og hvad er det til?
Hvordan vælger og bruger man et pulsoximeter?
Grundlæggende forståelse af pulsoximeteret
Tre daglige praksisser til at holde dine ventilatorpatienter sikre
Medicinsk udstyr: Sådan aflæses en vitale tegnmonitor
Ambulance: Hvad er en nødaspirator, og hvornår skal den bruges?
Livreddende teknikker og procedurer: PALS VS ACLS, hvad er de væsentlige forskelle?
Formålet med at suge patienter under sedation
Supplerende ilt: Cylindre og ventilationsstøtter i USA
Grundlæggende luftvejsvurdering: et overblik
Ventilatorstyring: Ventilation af patienten
Nødudstyr: Emergency Carry Sheet / VIDEO TUTORIAL
Defibrillatorvedligeholdelse: AED og funktionsbekræftelse
Åndedrætsbesvær: Hvad er tegnene på åndedrætsbesvær hos nyfødte?
EDU: Directional Tip Sugekateter
Sugeenhed til nødhjælp, løsningen i en nøddeskal: Spencer JET
Luftvejsstyring efter et trafikuheld: et overblik
Trakealintubation: Hvornår, hvordan og hvorfor man opretter en kunstig luftvej til patienten
Hvad er forbigående takypnø hos nyfødte eller neonatalt våd lungesyndrom?
Traumatisk pneumothorax: Symptomer, diagnose og behandling
Diagnose af spændingspneumothorax i felten: sug eller blæser?
Pneumothorax og Pneumomediastinum: Redning af patienten med lungebarotraume
ABC-, ABCD- og ABCDE-regel i akutmedicin: Hvad redderen skal gøre
Multipel ribbenbrud, slaglebryst (ribben) og pneumothorax: et overblik
Intern blødning: definition, årsager, symptomer, diagnose, sværhedsgrad, behandling
Forskellen mellem AMBU ballon og vejrtrækningsboldnød: fordele og ulemper ved to essentielle enheder
Vurdering af ventilation, respiration og iltning (vejrtrækning)
Ilt-ozonterapi: For hvilke patologier er det indiceret?
Forskellen mellem mekanisk ventilation og iltterapi
Hyperbar ilt i sårhelingsprocessen
Venøs trombose: Fra symptomer til nye lægemidler
Præhospital intravenøs adgang og væskegenoplivning i svær sepsis: en observationskohorteundersøgelse
Hvad er intravenøs kanyle (IV)? De 15 trin i proceduren
Næsekanyle til iltbehandling: Hvad det er, hvordan det er lavet, hvornår skal det bruges
Næsesonde til iltbehandling: Hvad det er, hvordan det er lavet, hvornår skal det bruges
Oxygen Reducer: Funktionsprincip, anvendelse
Hvordan vælger man medicinsk sugeanordning?
Holter Monitor: Hvordan virker det, og hvornår er det nødvendigt?
Hvad er håndtering af patienttryk? Et overblik
Head Up Tilt Test, hvordan testen, der undersøger årsagerne til vagal synkope, fungerer
Hjertesynkope: Hvad det er, hvordan det diagnosticeres, og hvem det påvirker
Cardiac Holter, kendetegnene ved 24-timers elektrokardiogrammet